Storbyen Paris rummer mange forskellige kulturelle oplevelser, som er værd at tage et kig på. Ét er den flotte by i sig selv, de mange spændende museer, den franske charme på restauranterne og et natteliv, der er værd at give et skud, men noget andet er udelivet i Paris. Paris har mange grønne områder og de mange grønne områder omkring pladser, avenuer og gader giver et charme og en oplevelse af Paris som en grøn og frodig by.
Storbyens mange parker og grønne områder er anlagt fra 1600-tallet og fremefter til i dag. Parkerne rummer derfor forskellig stil og design. De mange forskellige parker driver mange millioner af turister til storbyen hvert år for at opleve det smukke udeliv og den smukke natur, som Paris byder på. Det er heller ikke svært at støde ind på en park eller to, da de fleste af disse grønne parker ligger omkring turistattraktioner og i hver en krog.
Jardin des Tuileries
En af de mest populære haver i Paris ligger på Seinens nordlige bred klods op af det verdensberømte kunstmuseum, Musée du Louvre. Haven, ”Jardin des Tuileries” var oprindeligt en slotshave til Tuilerie-slottet fra 1500-tallet, men benyttes i dag af besøgende gæster på Louvre og af Paris’ andre mange ansigter til at nyde den smukke natur og franske stemning på en solrig dag i Paris’ lune hjerte. Haven er pyntet med mange forskellige typer af blomster, statuer og grønne områder, hvilket giver haven et ekstra pift i det visuelle.
En naturrig oplevelse
Paris’ mange haver, parker og grønne områder er med til at gøre den franske stemning ekstra værd at nyde. Andre haver som ”Jardins du Trocadéro”, der ligger tæt op af Eiffeltårnet og ”Jardins du Luxembourg” ved den sydlige bred i latinerkvarteret er også to parker, der skiller sig ud og er værd at nyde. Disse grønne områder er også med til at gøre din dag i Paris mere afslappet og gør det muligt at tage et afbræk fra det franske os i byens menneskemylder.
Skriv en kommentar