• Meny
  • Meny

Natteliv i Paris – byen der aldrig sover

Når mørket falder på, begynder Paris lige så stille at vågne op. Traditionen tro er Frankrig og ikke mindst Paris en storby, der skubber tidsrammen frem og begynder dagen senere end os andre. Byen sover aldrig helt, og Paris er et perfekt svar på, at nattelivet kan bruges som alternativ til dagens gøremål og ritualer. Du kan såmænd strejfe forbi en restaurant midt om natten og stadig få serveret dagens ret uden et undren i tjenernes blikke.

Paris er især kendt for de mange aktiviteter, storbyen byder på, når klokken slår tolv, og ikke nok med restauranter, der serverer natmad, kan man såmænd også besøge frisørsaloner, der holder sin egen nattefest og blomsterbutikker, der sælger en eventuel buket til daten. Paris har alt, hvad man kunne ønske sig om natten, og ikke mindst god stemning og en frankofils drøm af en atmosfære.

Det endeløse natteliv

Paris er som sagt byen, der aldrig sover helt, og det gælder også for diskotekerne, barerne og natklubberne. I den franske hovedstad findes alle afkogninger og nuancer af klubber, diskoteker, jazzhuse, technokældre og bøssebarer. De traditionelle og klassiske steder at nævne, som Paris byder på er ”Banana Café”, hvor man kan få testet de seneste dansetrin, og hvor de spontane hændelser kan herske hele natten. Paris byder også på en anden form for diskoteker, hvor det ikke kun handler om at drikke natten ud og danse til den lyse morgen. Natklubben ”Le Cab” er en klub, hvor det er liggepladser som erstatning til de oprindelige siddepladser og giver muligheden for at få en anden nat og stemning end den vilde og spontane.

Den omvendte dag i Paris

Udover at metroen lukker ved midnatstid fester atmosfæren og livet videre i Paris gennem hele natten og til den første nybagte baguette er klar til at blive hentet. Paris er stedet, du bør tage hen, hvis du ønsker en nat med mange muligheder for aktiviteter, fest og såmænd også afslapning. Læs mere om natteliv og mad i Paris.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *