• Meny
  • Meny
Drikkepenge i Paris Frankrig. Hvor meget skal du give?

Drikkepenge i Paris – hvor meget skal du give?

Du er på ferie og nyder den i fulde drag. Du tager på restaurant og får et godt måltid mad, men hvad nu? Skal du betale drikkepenge i Paris? Hvis ja, hvor meget skal du så betale og til hvem? Denne artikel vil klæde dig godt på til at have den korrekte etikette, når du er i Paris.

Priserne på mad, drikke og andre service minder meget om priserne i København. Derfor kan der meget hurtigt opstå tvivl om, hvorvidt der skal gives drikkepenge eller ej. Der er ingen regler om, at du IKKE må give drikkepenge, så hvis du synes servicen har været god og du ikke kan klage over betjeningen, så er det oplagt at give en skilling i drikkepenge.

Hvor meget skal du give i drikkepenge i Paris?

Hvis du eksempelvis bor et sted, hvor der går en stuepige rundt og gør rent, så er det meget normalt at give ca. 2 euro for en weekend eller en uge. Dog er vi skandinaver kendt for at være meget nærig, hvad angår drikkepenge – men derfor behøver du ikke at holde dig tilbage, hvis du synes du har haft en god betjening.

Drikkepenge Paris

Får du eksempelvis bragt din kuffert til værelset eller receptionen af en piccolo, så er det meget god og almindelig skik at give 1 euro pr. kuffert/taske.

Har du været på en restaurant i Paris, så giver man typisk mellem 2 og 4 euro i drikkepenge til tjeneren – dette varierer alt afhængig af, hvilken restaurant du befinder dig på, men hovedreglen er mellem 2 og 4 euro.

Hvor mange drikkepenge til taxichaufføren og frisøren?

Hvis du benytter dig af taxi i Paris og gerne vil give drikkepenge, men du ved ikke hvor mange du skal give – så runder man typisk taxibeløbet op til nærmeste euro og lægger yderligere en euro til. Den samme procedure benytter du dig af, hvis du eksempelvis er til frisøren.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *