• Meny
  • Meny

Online i Paris

Vi er alle samme online hele tiden, så når man rejser rundt i verden er der flere løsninger til hvordan man kan komme online, så man kan få tjekket sine e-mails og gå på Facebook.

Den letteste løsning, men nok også den dyreste løsning, er at have aktiveret udlandstelefoni og roaming på sin smartphone. Alternativt kan man vælge at booke et hotel i Paris, hvor de tilbyder gratis Wi-Fi. I dette indlæg vil vi kigge nærmere på hvor i Paris, du kan finde Wi-Fi i Paris.

Gratis Paris Wi-Fi

Paris har forstået det moderne menneske, vi vil gerne have adgang til internettet og være online hele tiden. Derfor har Ville de Paris valgt at tilbyde Paris Wi-Fi som er en gratis internettjeneste. Her får brugerne fri og gratis adgang til trådløst internetforbindelse. Derudover er netværket åbent for alle, både for beboere og turister.

Det fungerer på den måde, at der er flere online hotspots, med andre ord kan du få adgang til dette Wi-Fi på et af de 296 offentlige steder i Paris. Du kan f.eks. finde hotspots i parker, museer, biblioteker, turistattraktioner m.m.

Gratis WiFi Paris rejse Frankrig

Hvis du ønsker at blive forbundet til Paris Wi-Fi, skal du først finde et hotspot. Du finder disse ved at søge efter logoet Paris Wi-Fi, som fortæller dig at du er inden for en hotspot zone:

  1. Tænd for den enhed som du ønsker at forbinde til netværket, og vælg det netværk som hedder PARIS_WI-FI_ (efterfulgt af et tal, som blot identificerer hvilket hotspot der benyttes).
  2. Åbn din webbrowser og gå til hvilken som helst hjemmeside. Herefter vil du automatisk blive videresendt til Paris Wi-Fi adgangsportalen. Her skal du blot vente på siden er hentet, udfylde dine oplysninger samt acceptere vilkår og betingelser for brug. Herefter skal du klikke på ‘CONNECT’ / ‘ME CONNECTER’
  3. Nu kan du søge på internettet, gå på Facebook, hente og sende e-mails m.m.

Det skal tilføjes at hver session varer i 2 timer. Når tiden udløber kan du genoprette forbindelsen, ved igen at gennemføre ovenstående trin.

Vi håber at du vil nyde din tur til Paris. Vil lære mere om hvad du kan lave af gratis og billige ting i Paris? Altså når du ikke surfer på nettet, selvfølgelig. Her finder du vores guide til Paris på budget.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *