• Meny
  • Meny

La Défense kvarteret

Storbyen Paris har mange fine kvarterer, der frembringer nostalgien fra de gamle udenlandske film i de parisiske gader, og storbyens charme hænger i de mange kvarterer og gader, der er i Paris. Man tænker måske først på de gamle bygninger og det franske præg på arkitekturen, de gamle og smalle gader med et snært af boheme-stilen, når man tænker på Paris, men et helt anden form for stil og kvarter er La Défense kvarteret, som er placeret midt i den nostalgiske franske illusion.

Det store erhvervscentrum i Paris

La Défense er placeret i Paris’ vestlige udkant udenfor Ringmotorvejen. La Défense er en forstad, men også kendt som et erhvervscentrum for mange skyskrabere og moderne arkitektur, som går i konstrast til den ellers franske stil, der er præget af det meget retro og gamle Paris. De mange højhuse i glas og stål indikerer også den moderne og erhvervsagtige del i Paris.

Oprindeligt var området efter 2. verdenskrig et traditionelt arbejdercentrum, men siden hen blev det revet ned for de store skyskrabere og firmaer, der indtog området. Det eneste, der er tilbage fra det gamle arbejderkvarter er en statue, der hedder La Défense, som ses som et minde om forsvaret i Paris i 1871 under krigen med Preussien, hvor Paris var belejret.

Virksomhedsmekka

Det store område er forbeholdt virksomheder og store firmaer, der har indtaget de mange skyskrabere og moderne byggerier. Der er knap 1000 virksomheder i kvarteret, og de har alle kontorer og afdelinger i de 50 højhuse, der er i kvarteret. Selve La Défense er en økonomisk vækst i sig selv. Der er tusindvis af arbejdspladser, og kvarteret rykker Frankrigs økonomi i den rigtige retning. Store franske virksomheder hører til her, og mange virksomheder rundt i landet kommer til La Défense for at holde møder og lave aftaler, og man kan derfor se kvarteret som et virksomhedsmekka, hvor aftaler indgås og hvor firmaerne mødes og bliver enige om fremtiden for Paris og Frankrig.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *