• Meny
  • Meny

Champs-Élysées

Er du i Frankrig nærmere bestemt Paris, bør du aflægge Champs-Élysées et besøg. Denne fantastisk smukke gade danner rammerne for, hvad vi i daglig tale vil kalde for ægte ”franskhed”. På dansk betyder Champs-Élysées ”gaden nær de elysæiske marker”. Den kæmpemæssige gade løber fra Place de la Concorde til Place Charles de Gaulle (også kendt som Stjernepladsen). På Place Charles de Gaulle finder du også Triumfbåen, der fuldender den fantastiske gade.

Her finder du de dyre butikker

champs-elysees-byliv-paris-frankrig

På Champs-Élysées finder du en masse dyre indkøbsbutikker. I disse butikker går de rige franskmænd og turister rundt og køber stort ind. Du finder blandt andre butikker som Chanel og Louis Vuitton, der begge er kendt for at være et mærke i den meget dyre ende. Hele gaden sitrer af eksklusivitet, og ser generelt meget luksuriøs ud. På den dyre gade finder du også Det Danske Hus. Det Danske Hus har til formål at promovere den danske kultur samt øge fokusset på dansk erhvervsliv.

Danner rammen for den afsluttende etape i Tour de France

Champs-Élysées danner hvert år rammen for den afsluttende etape i Tour de France, hvor det store felt af cykelryttere som regel sprinter om den sidste etapesejr. Cykelrytterne kører omgang fra Place de la Concorde til Place Charles de Gaulle, hvilket giver de mest fantastiske TV-billeder, hvor især Triumfbuen er i fokus. På Champs-Élysées har store sprinterstjerner som Erik Zabel, Boonen, McEwen og Mark Cavendish vundet den prestigefyldte sidste etape.

Champs-Élysées er en fantastisk gade, hvor man sagtens kan få en hel dag til at gå. Fantastisk flotte og luksuriøse butikker danner rammen for en meget eksklusiv gade, der betyder meget i franskmændenes bevidsthed. På gaden finder du også et pænt udvalg af cafeer og restauranter, så du er garanteret ikke at skulle gå sulten hjem.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *