• Meny
  • Meny

Ferie i Paris – 5 tips

Paris er en fantastisk by at tage på ferie i, og bare for at holde en pause fra hverdagen. Der er mange gratis attraktioner for folk i alle aldre. Lidt ligesom i London.

Her er 5 tips til hvad du kan lave i din ferie i Paris.

1. Se Eiffeltårnet

Det er måske den største cliché af dem alle, men også et must, uanset om du er på ferie med kæresten, alene eller med hele familien. Eiffeltårnet er elsket af alle, også af børn. Du kan nå til både første og anden sal ved at bestige trapperne (alle 1710 trin) for et mindre beløb. Der er heldigvis også en elevator.

2. Spis klassisk fransk mad

Selv hvis du ikke er til frølår, så burde der alligevel være noget for dig i den smukke storby. Under din ferie vil du finde masser af croissanter, crepes, omeletter, is og varm chokolade. Disse er ikke bare gode, hvis i har børn med på ferie, men det kan sikkert også stimulere dine egne smagsløg på en yderst tilfredsstillende måde!

I kan selvfølgelig også finde en god flaske vin! Se her hvor.

3. Sproget

Franskmænd kan godt blive en lille smule fornærmede, hvis du ikke i det mindste prøver en lille smule på fransk, når du møder dem. Sig altid “bonjour madame/monsieur”, når du er i en butik eller restaurant. Hvis du ikke gør det, ser de det måske som nedladende. Sig også “au revoir”, når du siger farvel. Prøv generelt at snakke så meget fransk som du kan. Det vil næsten altid give dig bedre resultater, end hvis du lægger ud med at snakke engelsk.

4. Transport

Den nemmeste og sikreste måde at komme rundt i Paris er med metroen. Hvis du gerne vil have en lidt mere begivenhedsrig ferie, så kan du tage bussen. Det er dog lidt af en udfordring.

Hvis du skal rejse en del, mens du er i Paris, så kan du købe et 10-turskort til metroen (også kaldet “carnet”). Du kan hente en af de mange apps til din smartphone, som viser metroernes køretider og et metrokort over Paris.

Der er også masser af taxaer overalt i Paris, og du kan også bruge Uber, hvis du har data på din telefon. Det er altså let at komme omkring, men vær opmærksom på, at der er meget traffix, specielt i myldretiden. Her er det bedre at tage en metro!

5. Billige og gratis ting at lave i Paris

Når vi danskere er på ferie, bruger vi flere penge end normalt, og Paris er ikke nogen billig by. Alligevel har vi samlet en lille liste over ting, du kan lave for en billig penge eller måske endda helt gratis.

  • Free walking tour. Der er mange gratis guidede ture i Paris, som du kan deltage i. Husk at disse ture lever på drikkepenge, så hav et par euro med, du kan give til guiden.
  • Husk dit studiekort! Hvis du er studerende kan du ofte få rabatter på alt fra transport til museer.
  • Den første søndag i måneden. Den første søndag hver måned er Paris’ museer gratis. Hvis du planlægger din ferie efter det, kan du spare lidt penge.

Læs mere om gratis og billige ting at lave i Paris.

Vi håber denne artikel var været dig til gavn, og vi ønsker dig en fantastisk ferie til Paris!

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *